+45 20 40 40 05
Om boligen

Boligen:

Denne bolig er opført i minimalistisk stil og indrettet med moderne møbler. Boligen er i to plan hvor underetagen er soveafdeling, og øvre etage er opholdsrum. Der er panoramaudsigt til havet og Afrika, Den ligger i et af de fredelige boligområder i den lavere del af Riviera del Sol, kun cirka 8-10 minutters gang til butikker, supermarkeder, barer, restauranter, strand, park og offentlig transport. Boligen er i hævet niveau fra vejen, og har et skønt fælles poolområde og lille have. På øverste etage er der en stor sydvendt terrasse med plads til grill og der er mulighed for sol hele dagen. På nederste etage er det en vestvendt terrasse.

Stor famillie - Vennepar? I har mulighed for at bo dør om dør, da vi også ejer boligen ved siden af.
Se den anden bolig her https://casarivieradelsol.vacation-bookings.com/

Stue/spisestue:

Boligen indeholder en stor åben stue på 1. sal med udgang til terrasse. Dejlig lys alrum med stort spisebord, med plads til 6 spisende. Der er også en sovesofa med plads til 2 personer.

Soveværelser:

Soveværelset har en dobbeltseng og skabsplads. Der er direkte adgang til funktionelt marmorbadeværelse med brus, bidet og toilet.
Det 2. værelse har ligeledes dobbeltseng og skabsplads.
Overfor værelset er der et badeværelse med badekar/brus, bidet og toilet.

Der er også en sammenklappelig barneseng og højstol tilgængelig for de helt små.

Køkken:

Køkkenet er fuldt udstyret med keramiske kogeplader, ovn, køleskab/fryser, mikrobølgeovn, brødrister, elkedel, kaffemaskine, håndmixer osv. Ligeledes er der vaskemaskine og kondens tørretumbler i køkkenet

Terrasser:

Der er 2 terrasser

På den store terrasse er der et 6 personers spisebord samt lækkert chill-out område med loungemøbler. Der er desuden gasgrill.

Den anden terrasse er vestvendt, med masser af plads til eks.tørring af vasketøj ect.

På ejendommens nederste rapos er der solsenge som kan tages med op til poolen.

Det samlet terrasse areal er ca 50 kvm.

Denne bolig er det perfekte valg for en fantastisk ferie !