+45 20 40 40 05
Om boligen


Boligen:
Denne bolig er opført i minimalistisk stil og indrettet med moderne møbler. Boligen er i to plan hvor underetagen er soveafdeling, og øvre etage er opholdsrum. Der er panoramaudsigt til havet og Afrika, Den ligger i et af de fredelige boligområder i den lavere del af Riviera del Sol, kun cirka 8-10 minutters gang til butikker, supermarkeder, barer, restauranter, strand, park og offentlig transport. Boligen er i hævet niveau fra vejen, og har et skønt fælles poolområde og lille have. Der er 3 sydvendte terrasser og 1 vest vendt, med plads til grill og der er mulighed for sol hele dagen.

Stor famillie - Vennepar? I har mulighed for at bo dør om dør, da vi også ejer boligen ved siden af.
Se den anden bolig på https://casarivieradelsol.vacation-bookings.com/

Stue/spisestue:
Boligen indeholder en stor åben stue på 1. sal med udgang til terrasse. Dejlig lys alrum med stort spisebord, med plads til 6 spisende. Der er også en sovesofa med plads til 2 personer.

Soveværelser:

Soveværelset har en dobbeltseng og skabsplads. Der er direkte adgang til funktionelt marmorbadeværelse med brus, bidet og toilet.
Det 2. værelse har ligeledes dobbeltseng og skabsplads. Værelset har godt lysindfald.
Overfor værelset er der et badeværelse med badekar/brus, bidet og toilet.

Der er også en sammenklappelig barneseng og højstol tilgængelig for de helt små.

Køkken:
Køkkenet er fuldt udstyret med keramiske kogeplader, ovn, køleskab/fryser, mikrobølgeovn, brødrister, elkedel, kaffemaskine, håndmixer osv. Ligeledes er der vaskemaskine og kondens tørretumbler i køkkenet

Terrasser:
Der er 4 terrasser.
Øverst er der et 6 personers spisebord samt en stor parasol. Der er desuden gasgrill.
Den ene mellemste terrasse er der et dejligt chill-out område med loungemøbler og den anden mellemste er vestvendt med masser af plads til eks.tørring af vasketøj ect.
På den nederste terrasse er der solsenge som kan bruges på terrassen eller tages med op til poolen.
Det samlet terrasse areal er ca 55 kvm.

 


Denne bolig er det perfekte valg for en fantastisk ferie !